Først en smule om mig selv:
Som sagt hedder jeg Johanne. Jeg er 17 år gammel og går på Ikast-Brande Gymnasium i 2.b. Jeg beskæftiger mig meget med musik, både på gymnasiet, da jeg har en musisk studieretning, men også på musikskolen i Ikast, hvor jeg både modtager undervisning og arbejder. Dog er det ikke kun musikken der fylder i hverdagen. Hver mandag aften er jeg nemlig leder for en flok FDF-drenge, og da de alle sammen er på omkring de 6 år, kan det ofte blive ret tumult.
Når jeg en gang i mellem har en smule tid til overs, kunne jeg finde på at tilbringe den med min søde kæreste, eller med min klasse, som godt kan være lidt af en social bombe nogle gange - altså på den gode måde!
Og så lidt om ugen der gik:
Julen har efterhånden sneget sig helt ind på livet af mig, og det har især kunne mærkes i den sidste uges tid.
Mandag er stort set altid den travleste dag i ugen. Først skole til klokken to. Det var der godt nok ikke lige så meget jul over. Derefter på musikskolen hvor arbejdsopgaverne i dag bestod i at gøre klar med pebernødder og saftevand til et hold af de mindste elever og deres forældre. Så sangundervisning: julesange og forberedelse til julekoncert den 11. december, og til sidst FDF hvor vi pyntede op med juleklip og guirlander og tegninger af julemanden. Så blev det jul.
Torsdag blev musiktimen brugt på at øve et nummer som vi - afhængigt af om vi nogensinde får det til at lyde godt, skal spille til juleafslutningen. Nummeret består i at vi flerstemmigt, på flasker spiller It’s hard to be a nissemand fra The Julekalender.
Fredag var julehygge med nogle af pigerne fra klassen. En rigtig hyggelig eftermiddag hvor vi fik lavet 6 kagedåser fyldt med konfekt, havregrynskugler og peberkager. Det endte da vist også med at der blev hældt sprut både i marcipanen og i glasuren.
Lørdag var dagen vi alle havde ventet på: Julefrokost! - med klassen altså. Der var store mængder af mad, hvoraf det meste endte som rester. Kun en brøkdel af al konfekten blev spist, og sprut var der også for meget af, men sådan skal det jo være til en julefrokost. Ud på natten kom den allerførste sne, det var godt nok ikke meget, og det blev heller ikke liggende, men derfor var det nu stadig et lille julemirakel.
Søndag av, av, av! Jeg blev i sengen til klokken 15, men senere på aften blev det igen hyggeligt. Først adventsgave-hygge med familien, og nu sidder jeg i sengen og skriver dette, mens min kæreste er kommet med kakao og boller til mig. En skøn afslutning på en skøn uge!
