Eksamensræs på AU-Herning

En kort lille historie om en eksamens uge på AU-H

Jeg må jo nok hellere lige starte med at præsentere mig selv.

Hej, jeg hedder Nicolai og studerer til Business Development Engineer og om en måneds tid er jeg færdig med 3 semester. Jeg bruger en hel del af min fritid på at træne og spille fodbold med en god andel af min klasse, fodbold bliver der dog ikke så meget til i den danske vinter.

For mange af os er julemåneden synonymt med juleræs, alt muligt skal forberedes og gøres inden den store dag. Sådan er det også på AU-Herning, bortset fra at her er den store dag en gang om ugen hele december måned.
Som jeg skrev før så er jeg næsten færdig med semestret og det betyder eksamener, og som de fleste af jer nok er bekendt med så betyder det en hel del læsning, sene nattetimer og hårde deadlines, så her som mit første indlæg vil jeg fortælle jer lidt om min uge og en målstreg som vi troede var krydset.

Som led i et af fagene skulle vi konstruere en fitnessmaskine, som kommer til at stå ude omkring AU-Herning, det var med lige så stor modvillighed at vi udførte opgaven som da Bubber skulle slagte en fisk i BS og Bubber på afveje, men modsat ham så fik vi det dog gjort.

Vi havde tegningerne, vi havde materialerne og vi vidste hvad vi skulle, så det skulle bare gøres, men som en vis hr. Simpson så må vi have sovet på jobbet og ikke set katastrofen, det går så vidt at vi står på eksamensdagen med en halvfærdig maskine, hvad gør man? Man gør som så mange gange før, arbejder en legemsdel ud af bukserne og får det afleveret til klokkeslættet, baaare ikke lige den her gang... Forvirring hærgede, beskyldninger fløj i vejret og irritationen kunne næsten smages, men efter at have spildt nogle timer på dette må man sige at holdet ellers blev effektiv - der blev boret, svejset og skruet så selv Flemming Leth havde været stolt. Efter en dags hårdt slid (og jamren), blev det dog færdigt og opgaven blev godkendt - det mindede egentlig alt sammen lidt om en julekalender, alt falder på plads i sidste ende og til alles store fornøjelse.

 

Til slut vil jeg lige ønske jer allesammen en glædelig jul!

 

Ps. Glæd jer til næste gang hvor jeg vil fortælle lidt om min tur til San Francisco, og hvad Herning kunne lære af denne by og omvendt


 

Kommentarer
Seneste
Anbefalinger