Omkring 10.000 gymnasieelever var tirsdag og onsdag sidste uge omkring MCH Kongrescenter i Herning centrum for at snuse lidt til livet efter gymnasiet, hvor alverdens udstillere havde deres fineste puds og lakssko på, for at imponere. Og med 40 udstillere fra nær og fjern er det et svært valg der skal træffes, for mulighederne synes uendelige. Derfor vil jeg berette om min egen entre på universitet, hvilke overvejelser jeg gjorde mig og hvad der fik mig til at vælge Hernings Universitet.
Da jeg sluttede min gymnasietid fra HTX Randers var jeg godt og grundig træt af at gå i skole. Jeg havde mistet interessen for at lære, og havde ingen intentioner om at fortsætte i en studieretning, og slet ikke på universitet. Det synes alt for svært, stort, uoverskueligt og langvarigt - bestemt ikke noget tiltalende for en 19 årig knægt der bare vil have en på opleveren. Derfor arbejdede jeg tilfældige steder i en længere periode, inden jeg pludselig faldt over en brochure fra Service & Co. - Om guideuddannelse i Spanien. Jeg blev tændt på idéen og inden længe havde jeg indbetalt min opsparring og forventningsfuldt sat næsen mod Santa Susanna. Det var en fed måned med masser af undervisning, personlige udfordringer og selvfølgelig godt gang i danseskoene - vi kom hele vejen rundt. En smule mod forventning var det også vildt lærerigt og vi fik undervisning i alt for salg og service til udvidet førstehjælp, og alt sammen i fede omgivelser med rigtig gode kammerater. Det endte dog en sørgmodig eftermiddag hvor vi skildtes og hver især drog mod nye udfordringer. Jeg selv havde fået et job hos et rejseselskab og skulle være skiguide i Østrig.
Jeg havde været hjemme cirka 14 dage inden jeg igen drog afsted - denne gang mod mere kølige himmelstrøg, nemlig Sölden i Østrig. Det blev en fantastisk tid på 3-4 måneder, med masser af skiløb, afterski, hygge med gæsterne og de andre guider og selvfølgelig en evig kamp mod de tyske gloser. Da jeg vendte hjem havde jeg fået blod på tanden for mere af guidelivet, og tog derfor 6 måneder til grækenland som sommerguide - også en herlig tid præget af godt humør, fantastiske kolleger og dejlige gæster. Men da jeg kom hjem fra Grækenland var jeg klar over at guidelivet kun varer kortvarigt og at jeg skulle indstille min karriere i det sydlige. Derfor gav jeg mig til at spejde efter nye udfordringer, men stadigvæk lå det fjernt at skulle på universitet - så noget turbolent fandt jeg en plads først i en discountkæde, herefter en restaurant for at ende på Randers Tekniske Skole hvor jeg læste Teknologi og Kommunikation. Uddannelsesforløbet på Randers TS var overkommeligt, tilnærmelsesvis kedeligt så jeg undlod af genoptage studiet efter endt grundforløb - men havde alligevel fået smag for mere uddannelse. Derfor gav jeg mig til at undersøge mulighederne og faldt over drømmestudiet i Herning. Jeg læser nu på 3. år af Business Development Engineer studiet og har nydt hvert eneste øjeblik i min studietid.
Min lille anekdote om en lang rejse til universitetet er skrevet for at give yngre elever mod til at give sig i kast med hvad de finder interessant. Det er nemlig nu, efter gymnasietiden at livet skal leves for alvor, der er stadig plads til leg og mulighederne er uendelige. Verden står åben for jer, så gør jeg selv den tjeneste og kast jer ud i nye udfodringer. Om det er verdensomrejse, frivilligt arbejde, forskning i Afrika eller rundrejse i sydamerika er underordnet - så længe i kommer hjem med masser af oplevelser og har sprunget personlige grænser utallige gange. Det vil gavne jeres videre forløb i et omfang i ikke synes muligt.
Til de af jer som allerede har været afsted, og nu mangler et varigt ståsted er der åbent hus på Universitet i Herning 10. marts, hvor der er mulighed for at høre om vores forskellige uddannelser.
Til sidste vil jeg runde af med at sige, at det ikke er nogen skam ikke at vide hvad man vil. Det skal nok komme!
Simon Vingaard
