Hej igen kære læsere.
Håber i er kommet godt igennem julen og nytåret, det er jeg i hvert fald, så lad os hoppe direkte til det.
Som jeg skrev i mit sidste indlæg så vil jeg denne gang fortælle om min tur til USA, eller guds eget land, som nogen vælger at kalde det.
Det er nu noget specielt sådan at besøge USA, nærmere betegnet San Francisco, i juletiden. Der er egentlig ikke noget sne i området, der er ikke rigtig nogen med nissehuer og de serverer heller ikke rigtig julemad nogen steder, og som bekendt åbner de først gaver d.25. Dog så formåer de godt nok at gøre alt godt igen om aftenen, foruden fyldte skøjtebaner i midtbyen og ved havnen, så var der også fyldt med kæmpe kranse og lys i samtlige bygninger for ikke at nævne de enorme juletræer!

Men hvis vi lige engang kigger væk fra forskellen mellem jul herhjemme og derovre, så vil jeg lige belyse nogle ting som jeg synes skal være iorden for at jeg ville bo der, og her vil jeg, som du nok har gættet, sammenligne Herning og San Francisco.
I en hver by er der nogle parametre der gør den rar at være i, og her gælder især hvor god bymidten er og jeg må sige at San Francisco ikke er en by der skuffer. De har stakkevis af kæmpe butikker overalt i bymidten, alt sammen centreret omkring en midte hvorpå de havde anlagt en skøjtebane.
Dog er der virkelig ikke meget ved en livlig bymidte hvis personerne i butikkerne og på gaden ikke er venlige, og slet ikke hvis der flyder med affald. Heller ikke her fejler San Francisco, for som nogle af jer måske er bekendt med, så er amerikanerne generelt nogle meget venlige mennesker der er lette at snakke med. I butikkerne er ekspedienterne meget venlige og forsøger næsten aldrig at skubbe et salg på dig, og personerne på gaden undskylder hvis de står i vejen, eller på anden måde udgør en ulempe for din fremfærd. Gaderne er typisk også rene derovre, folk er nemlig gode til at påminde hinanden om at det ikke er okay at smide med skrald på gaden, og visse steder giver det 1000 dollars i bøde for at smide med skrald, selv de offentlige toiletter, er forholdsvis rene og hygiejniske, og det må da sige noget om den generelle renlighed.
Sidst men ikke mindst så er der vejforbindelsen. Vejene i San Francisco er generelt gode og store, men hold da op hvor er der trafik overalt! Fra bymidten til motorvejene omkring er der proppet med biler, om det betyder dårlig vej planlægning eller ej, det skal jeg ikke kunne sige, men det er ikke det samme billede som i Herning hvor trafikken glider let omkring bymidten og ud til de anlagte motorveje. En anden ting er at folk er meget venligere i trafikken her i Herning, ikke en eneste gang har jeg fået fingeren – men en af de første dage i SF var der en gammel dame der lige ville fremvise sin langefinger fordi tingene ikke gled som hun ville.
Men nu skal det ikke fremstå som om Herning intet har byde på, for det har den bestemt! Selve bymidten er flot og har en charme der ikke er til at komme udenom, og storcentret er også nævneværdig, det er muligt ingen af delene har størrelsen som i San Francisco, men til gengæld så bor der heller ikke en million mennesker i Herning. Generelt så er der også rent i Herning, og til forskel fra San Francisco så er der ikke tiggere, hjemløse og gadekunstnere overalt omkring midten, hvilket kan være meget træls i længden at være i nærheden af. Venligheden kunne generelt være bedre i Danmark, men det er heller ikke værre end at man kan spørge folk hvis man har behov for hjælp, og folk i butikkerne hjælper også altid hvis man har behov for det.
Jeg ved faktisk ikke hvilken by jeg fortrækker, fordi for mig er Herning en lille San Francisco, en by der vil noget, kan noget og gør noget.
En blog fra 







