Hej kære læsere.
Denne gang vil jeg gerne skrive lidt om mit nye semester og lidt om det at finde job som studerende.
Jeg er startet på 4. semester på Business Development Engineer (BDE) uddannelsen i Herning, og det der er så radikalt anderledes fra de øvrige forrige semestre er at, udover at dette semester på ingen måde indeholder ingeniør faglige emner, så er det første gang at vi kan vælge valgfag og det er ved valgfagene at jeg synes det begynder at blive rigtig spændende, for det er min personlige sammensætning af valgfag der adskiller mig fra de andre BDE’er og fra de andre på arbejdsmarkedet bagefter. Nå men… jeg har så valgt noget der hedder industrielt design 1, og det som det går ud på er at vi lærer de tricks der nu er for at kunne lave en god håndtegning, og derefter lærer vi at farvelægge det i Photoshop så det ligner noget et professionelt firma ville komme op med, og mantraet indtil videre synes at være ”highlight, skygger, highlight, skygger”, men hvor sejt er det ikke lige at kunne frembringe noget man rent faktisk ville kunne bruge til eks. at fremlægge et produkt du rigtig gerne så blev produceret? Jeg er i hvert fald helt i skyerne over at være ved at lære det, og federe endnu bliver det så hvis man efter dette vælger industrielt design 2 og 3, for på 3. overbygning har vi lært at tegne og at lave en model der er så tæt på den ægte vare uden at være det at det er vanvittigt.
Nu ved jeg ikke hvor meget min entusiasme skinner igennem for det er utrolig svært at få det beskrevet på papir, men jeg kan fortælle jer at jeg føler mig som et lille barn, for jeg laver noget jeg kan se en nytte i, noget som jeg ved at jeg vil arbejde med og noget som kan hjælpe mig i fremtiden… det bliver da ikke meget bedre end det, gør det?
Nå men apropos det med job. Som i alle ved, og som nogen af princip er uenige med, så er det okay svært at finde job i disse tider, især et der passer med at du ikke går glip af nogen undervisningstimer. Det jeg vil gøre nu er at dele nogle af de erfaringer jeg har gjort mig med at lede efter job, ikke bare i Herning men generelt. Det første man skal gøre når man søger efter job det er at gøre op med sig selv hvorvidt man vil gå glip af nogle undervisningstimer eller ej, dette kan sortere en hel del job fra, og har især holdt mig fra at søge en del job. Det næste der er gældende er hvilke job er du villige til at tage? Er du villig til at stå i Sunset og sælge mad til hvem der nu måtte komme forbi, eller er du villig til at klæde dig ud som Maskot og eks. underholde små børn til arrangementer? Eller er du villig til at passe og underholde små børn i kommunale institutioner? Hvilke job du er villige til at tage kan tilføje eller fratage mange muligheder, jeg vil eksempelvis ikke stå i en fastfood forretning og jeg vil slet ikke underholde børn, mest af alt fordi at jeg ved at jeg ikke ville kunne døje det job, og det er jo også et vigtigt aspekt. Og nu vil jeg så gerne dele en erfaring som jeg finder specielt vigtigt… hvis du finder et job, og hvis du aftaler et jobsamtale møde, så sørg for at holde mødet så hurtigt som overhovedet muligt, jeg har sagt farvel til to job fordi jeg ringede mandag og aftale møde torsdag og onsdag var der så en anden der kom først, det er simpelthen så ærgerligt og det er noget du som studerende godt kan være foruden for det er så irriterende. Min sidste erfaring er at de gode midlertidige job finder du tilfældigt, jeg har brugt timer på at søge jobdatabaserne op og ned, og nogle få minutter på at tjekke min bys facebook side, nogle facebook jobsider og lign, der fandt jeg eksempelvis et lille midlertidigt job der kan hjælpe med mine udgifter de næste par måneder. Så for at opsummere, hvis du virkelig gerne vil have et job, så kan du være nødt til at droppe nogle undervisningstimer, du kan være nødt til at tage job du normalt overhovedet ikke har lyst til, og du skal bruge en hel del tid på at søge.
Obs. Næste gang vil jeg fortælle lidt om mine erfaringer med at arbejde i Herning, bliver det nogle sjove dage, eller nogen der helst bare skal gå i glemmebogen?
Mvh Nicolai Lautrup Andersen
En blog fra 
