Sidste år havde jeg stadig tømmermænd, da jeg begyndte i skole igen. Så det er vist sagt mildt, hvis jeg påstår, at det var to vilde aftener. I år magtede jeg slet ikke det vilde druk-halløj, så vi var nogle piger fra klassen, som holdte nytår sammen. Efter at have gået i skole fra sommerferien til juleferien, kun afbrudt af en USA-tur, som var alt andet end afslappende, havde vi alle brug for noget lidt mere afslappende. Dette og så det faktum at mange af os stadig er sølle 17 år og derfor ikke havde mulighed for at gå rigtig i byen, gjorde at vi valgte at droppe fester og tømmermænd, og spise noget lækker mad og drikke noget godt vin og Asti i stedet.
Dette viste sig, at være et godt valg for da vi stod op dagen derpå og loggede på lectio for at se hvordan det næste halve år skulle forme sig blev vi mødt af synet af seks afleveringer i januar, og ellers ca. fire hver måned i gennemsnit. Det lyder måske ikke af så meget, men som en sproglig klasse har vi slet ikke været vant til afleveringer i den størrelsesorden! Og da den første spanskaflevering var veloverstået ramte panikken. Her til d. 20. januar har vi en dansk aflevering for med en selvvalgt bog og jeg modtog min bog i går den 14. Så det er vist på sin plads at sige jeg er lidt panikken.
Det eneste som lyser lidt op i dette lektiehelvede, er min gode veninde som altid er klar på en halv times telefonsamtaler om diverse emner og med en million sidespring fra min side af. Det er enhver gymnasieelevs livline, nogle super gode venner som altid er med på at brokke sig over lærere de ikke kender og afleveringer de ikke skal lave. Så en masse LOVE til de søde piger fra min klasse som jeg havde en lækker nytårsaften og alle de veninder som sidder rundt omkring i landet med et minde i hjertet og en åben mobiltelefon.
En blog fra 
